Juletræssalg
Hvert år i december sælger troppen juletræer i weekenderne. Pengene går til spejderoplevelser, der holder en livstid.
Traditionen går mange år tilbage. Udover at udvælge og købe sit juletræ, kan man også få sat hjemmelavet fod på. Og måske er der også mulighed for at købe lidt pynt til træet.
Det er spejderne selv, der står for salget med nogle få forældre til at holde styr på det praktiske. Ofte er der skruet op for hyggen med julemusik og et bålfad til at varme hænderne.
Når man køber juletræ hos 1. Holte støtter man troppens spejderoplevelser. Det er blevet til mange spændende vandreture over årene.
Juletræssalget foregår i tidsrummet 10-17 alle weekender i december. Følg med på vores facebook-side hvor vi hvert år annoncerer datoerne.