Nat i Naturen
Frisk luft i lungerne og nattens lyde omkring dig. En nat i naturen er fuld af oplevelser.
En gang om året holder DDS mærkedagen Nat i Naturen. Her inviterer spejdergrupper over hele landet til en nat i naturen. Enten under åben himmel, i bivuak, shelter, telt, hængekøje eller andet. Kun fantasien sætter grænser.
1. Holte er selvfølgelig også med. På græsplænen bag hytten slår vi telte op eller bygger et sovemonster. Vi inviterer alle, der har lyst til en aften med mad over bål og lejrhygge. Når mørket falder på kryber vi i poserne og snorker til den lyse morgen (som tit kommer tidligt når man er i det fri).
Nat i Naturen er for alle: unge, gamle, spejdere, ikke-spejdere, mor, far, søster, bror, kusine, osv. I kan medbringe jeres eget telt eller få plads i et af spejdernes telte. I skal dog selv medbringe sovepose og liggeunderlag/madras.
Sæt kryds i kalenderen. Næste gang vi sover ud kan ses i højre spalte.