Vi har plads til flere
Et vigtigt princip i 1. Holtes spejderarbejde er "børn leder børn". Det udvikler spejdernes færdigheder i at planlægge og lede aktiviteter for deres jævnaldrene. Samtidig lærer de at lytte, samarbejde og hjælpe hinanden.
Derfor er det hårdt for grenene, når hele årgange mangler. Og lige nu har vi næsten ingen børn i både årgang 2. klasse (1. års mini) og 5. klasse (2. års junior).
Hvis du har eller kender et barn, der bor i vores område, går i 2. eller 5. klasse og som har mod på spændende oplevelser i naturen sammen med andre børn, så tøv ikke med at kontakte os.
- 2. klasses børn skriv til: ml(a)1holte.dk
- 5. klasses børn skriv til: jl(a)1holte.dk
Hvis du vil høre mere om grenene er du også velkommen til at kontakte lederne pr. telefon. Du finder numre for de enkelte grene under fanen Afdelinger.
OBS: Vi mangler IKKE spejdere i årgang 3. klasse - der er venteliste!
Men et par drenge i 4. klasse er der også plads til.